Gotfredsens formørkelse

Anders Brevik følte sin eksistens truet af den kulturløse multikulturalisme, skriver Sørine Gotfredsen i Berlingskes kronik d. 29.7. Derfor greb han til ”konkrete midler” for at ”udrydde ideologien om mennesket som et abstrakt væsen, der ikke er afgørende forbundet med kulturelle og religiøse rødder.”

Forkert, Gotfredsen. Brevik myrdede 77 konkrete mennesker. Nogle af dem børn ned til 14-15 år. Alle sammen mennesker med navne, med et liv. Men Brevik myrdede dem ikke fordi han kendte dem. For ham var de bare symboler på det han var imod. Brevik myrdede for et princip, for en ideologi.

Læs mereGotfredsens formørkelse

Arbejdstidens historie

I sidste uge var jeg i radioen. Det foregik i det daglige magasin-program ”Apropos” i P1. I anledning af, at programmet startede op igen efter sommerferien, havde man valgt arbejde som ugens tema. Min opgave var så, at fortælle om arbejdstidens historie: fra de rent arbejdsgiverdikterede arbejdsdage på 10-11 timer i 1860’erne, over fagbevægelsens krav … Læs mere

Kvindekamp uden klassekamp?

”Ingen kvindekamp uden klassekamp – uden klassekamp ingen kvindekamp”. Der var en gang, hvor det var hovedparolen ved ethvert 8. marts arrangement med respekt for sig selv. Sådan er det ikke mere. Hvis man kom fra Mars og alene skulle danne sig en mening om ligestilling i Danmark ud fra medierne, så ville man tro, at det største problem var kvindernes underrepræsentation på lederposter i erhvervslivet. Man ville også få det indtryk, at eksklusive netværk for karriere-kvinder udgør kvindekampens fortrop.

Læs mereKvindekamp uden klassekamp?

Mønsterbryder

You think you’re so clever and classless and free

John Lennon: Working class hero

Det er in at tale om mønsterbrydere for tiden. Efter de gængse definitioner er jeg selv en af slagsen. Men jeg bryder mig ikke om betegnelsen og vil gerne be’ mig fritaget.

Som udgangspunkt er en mønsterbryder en person, som mht. uddannelse og job er havnet et andet sted end sine forældre. F.eks. et barn af ufaglærte eller faglærte arbejdere som bliver skolelærer eller akademiker. Det kan naturligvis gi’ nogle udfordringer, når man skal finde sig socialt og kulturelt til rette. Med en arbejderklassebaggrund har man ingen naturlig fødselsret til akademikerverdenen.

Læs mereMønsterbryder