I sit tankevækkende essay Globalisering – de menneskelige konsekvenser gør Zygmunt Bauman op med den myte, at globaliseringen gør os alle sammen mere mobile. Det er rigtigt, siger han, at for nogle indebærer globaliseringen stærkt forøgede muligheder for bevæge sig rundt på kloden efter de gode og spændende jobs. Men for andre går det nærmest modsat: for når kapitalen bevæger sig stadig hurtigere fra sted til sted, på jagt efter de investeringer der giver størst afkast, er der uværgerligt nogle der bliver ladt tilbage, der hvor fabrikkerne lukker. Det er ofte mennesker, som hverken har de menneskelige eller økonomiske resurser til at følge efter kapitalen der hen, hvor de nye jobs bliver skabt. De står tilbage med ringere livsvilkår end før – og på den måde skaber globaliseringen fastlåsthed for nogle, i samme omfang som den skaber mobilitet for andre.
Fotografen Stephen Crowley og journalisten Charlie LeDuff fra New York Times har besøgt arbejdsløshedskontoret og nærmeste omegn i McMinnville, Tennessee, USA. Det er der kommet en foto-fortælling ud af, Labor Lost, hvor de lokale fortæller om følelsen af at være forladt, efter at byens store virksomhed flyttede. Fortællingen kan ses som en illustration til Baumans pointe. Den kan naturligvis også bare ses som et stykke fremragende fotojournalistik.