Capa’s negativer dukket op

Det er sjældent, at et stykke fotohistorie sniger sig ind blandt topnyhederne. Men det skete i dag, da TV-avisen på DR1 kunne fortælle historien om Robert Capas genfundne negativer. Det drejer sig om en samling negativer fra Capas tid i Spanien, som man troede var gået tabt under krigen, men som nu er dukket op.

Den journalistiske vinkel var naturligvis, om negativerne kan kaste nyt lys over den standende debat om autenticiteten af Capa’s berømte foto af den faldne soldat. Det er naturligvis interessant. Mere interessant er det dog, om der vil dukke hidtil ukendte, interessante fotos op. Samlingen menes i øvrigt, ud over Capas negativer, at indeholde optagelser fra David Seymour og Gerda Taro.

TV-avisens indslag var interessant, men på nogle punkter også lidt forvirrende. Vil man vide mere, kan man læse New York Times artikel om sagen. Her findes også et lille diasshow med nogle af Capas billeder.

En kommentar til “Capa’s negativer dukket op”

Skriv en kommentar