Detroit – stadig i live

Now the sweet bells of mercy
Drift through the evening trees
Young men on the corner
Like scattered leaves
The boarded up windows
The empty streets
While my brother’s down on his knees
My city of ruins
My city of ruins
Come on rise up! Come on rise up!

Bruce Springsteen

Med udgivelser som  “Ruins of Detroit” og “Detroit Disassembled”, er the Motor City nærmest blevet et fotografisk modefænomen. Ruinerne fra byens store, industrielle fortid er da også spektakulære. Især når man, som forfatterne af de ovennævnte bøger, har mulighed for at fotografere bag pigtråden og de krydsfiner-dækkede facader – fordi man har fået lov eller måske bare gør det.

Men det bør huskes, at selv om Detroit har mistet mere end halvdelen af ​​sin befolkning siden bilindustrien toppede i 1960’erne, så er der stadig mere end 700.000 mennesker som faktisk bor der.

Fisher building
The Fisher Building, et mesterværk i art deco, tegnet af Albert Kahns tegnestue i 1928, svæver over en af Detroits mange forfaldne  fabriks-bygninger.

Detroit er meget mere end ruiner fra fortiden. Ikke desto mindre er det et specielt sted, især for en besøgende fra Europa: inden for et par 100 meter går man fra nedslidte, forladte boligområder, gennem hyggelige middelklassens kvarterer og tilbage igen til steder, der ser ud som om de var blevet ramt af en eller anden form for naturkatastrofe. Reaganomics og den seneste depression har været hård ved Detroit, og tvunget myndighederne til at lukke skoler, brandstationer og andre offentlige institutioner i nogle kvarterer. Ikke desto mindre er der stadig en masse mennesker, der tror på Detroit, og forsøger at gøre den til en bedre, mere beboelig by.

I begyndelsen af ​​juni havde jeg det privilegium at bo mere end en uge i Dearborn, for at arbejde på Benson Ford Research Center, et arkiv for Ford Motor Company’s historie. Dearborn er en forstad, omkring 20 km udenfor Detroit. Da den offentlige transport er ret begrænset, var det at tage ind til Detroit på kortere ture, ikke rigtig en mulighed. I stedet tog jeg afsted en tidlig morgen, lejede en cykel inde i centrum, og tilbragte 9 timer med at cykle rundt, især i områderne mellem floden og Highland Park.

En dag er naturligvis langt fra nok til at opleve alt i Detroit. Men i det mindste fik jeg nogle førstehånds indtryk, hvoraf nogle er afspejlet i billederne nedenfor:

Highland Park
Fords Highland Park fabrik, hvor samlebåndet første gang blev taget i brug til masseproduktion af den berømte model T. Fabrikken, som også er tegnet af Albert Kahn, er et såkaldt US Historic Landmark – hvilket desværre ikke afspejler sig i bygningens nuværende tilstand.
Møde i parken
Cass Park. Normalt et tilholdssted for hjemløse og narkomaner. Men denne formiddag serverede lokale foreninger pandekager, mens en taler indtrængende opfordrede de tilstedeværende til at lade sig registrere som vælgere.
Riverfront
Et springvand på The Riverfront er et populært sted for vandpjaskeri, på denne tidlige sommerdag hvor temperaturen nærmer sig 30 C.

Flere billeder fra Detroit kan ses på min Flickr side.

Skriv en kommentar