Lidt om Pentax SMC-A 135/2.8
De fleste af mine billeder er taget med brændvidder under 55mm. Men ind imellem er det sjovt at skifte perspektiv.
En af fordele ved at være Pentax-bruger er, at man ikke behøver være millionær for at prøve forskellige typer af objektiver. Eftersom man kan benytte stort set ethvert objektiv fremstillet siden 1975 på et moderne Pentax DSLR, er der et stort udvalg af brugte optikker. Nogle er sjældne og efterspurgte – andre er ret almindelige og billige.
SMC-A 2.8 135mm hører til de billige. Sandt at sige har det heller ikke det bedste ry. Mange mener det ikke er skarpt nok, mangler kontrast og i det hele taget ikke er værd at røre ved.
Min personlige erfaring er, at mens det sikkert er sandt hvis vi snakker film – som objektivet blev designet til for 24 år siden – så er sagen mere kompleks, når objektivet sættes på et digitalkamera. For det første betyder APS-sensoren at det yderste, og mindst skarpe område af objektivet slet ikke bruges. For det andet er kontrasten noget man relativt let kan stramme op i billedbehandlingen – især hvis man fotograferer i RAW-format.
Det forandrer ikke nødvendigvis A2.8/135 til et top-objektiv, men det gør det brugbart. Men hvad der virkelig taler til fordel for dette objektiv er størrelsen: med sine 77mm i længden er det ganske kompakt. Det er bygget i metal i typisk 1980’er stil og vejer 340 gr. Brugt på et moderne Pentax DSLR kan man ydermere drage nytte af kameraets indbyggede billed-stabilisering. Resultat: et objektiv med en brændvidde svarende til 200mm i 35mm systemet og en max. blænde på 2.8 som faktisk kan bruges håndholdt.
Det giver helt nye kreative muligheder. Og mens man prøver dem af kan man jo så overveje, om de retfærdiggør en investering i noget i samme brændvidde men i lidt bedre kvalitet…