Gotfredsens formørkelse

Anders Brevik følte sin eksistens truet af den kulturløse multikulturalisme, skriver Sørine Gotfredsen i Berlingskes kronik d. 29.7. Derfor greb han til ”konkrete midler” for at ”udrydde ideologien om mennesket som et abstrakt væsen, der ikke er afgørende forbundet med kulturelle og religiøse rødder.”

Forkert, Gotfredsen. Brevik myrdede 77 konkrete mennesker. Nogle af dem børn ned til 14-15 år. Alle sammen mennesker med navne, med et liv. Men Brevik myrdede dem ikke fordi han kendte dem. For ham var de bare symboler på det han var imod. Brevik myrdede for et princip, for en ideologi.

Det er ikke tilhængerne af multikulturalismen, hvad det så end er, der reducerer mennesket til en abstraktion. Det er dig, og de helte du opremser i din kronik. For jer er mennesket ikke først og fremmest et individ, med tanker, evner og vilje, men alene et produkt af sin kultur. Og kulturen er for jer noget konstant og uforandeligt: siden år 1100 har der gået et jerntæppe mellem den gode kultur og den dårlige. Som en karikatur af Grundtvig vrænger i: først kristen, siden menneske.

Både som individer og som samfund har vi en kulturarv. Men det er ikke en støbeform, som alting skal presses ind i, eller en målestok som præster og imamer skal bruge til at dømme individer inde eller ude. De kulturelle rødder er en resurse vi kan gøre brug af i vores liv, og kulturen sættes i spil og forandres i mødet med erfaringen.

Den kristen-nationale monokultur, som du og ligesindede forsøger at stampe op af jorden, er derimod en abstrakt konstruktion. Den er ubrugelig og umuligt at orientere sig efter, i en verden som bliver stadig mere dynamisk, kompleks og global. De der forsøger, ender med at opbygge megalomane fjendebilleder. På den led er der en stærk parallel mellem jer og de islamiske fundamentalister.

Det er netop sådanne fjendebilleder, hvor verden opdeles i et absolut godt og et absolut ondt, mens mennesker reduceres til abstrakte bærere af det ene eller det andet, der legitimerer terrorismen. Selv skriver du ikke et eneste medfølende ord om ofrene, men konstaterer at Anders Breviks rationale står ”lysende tilbage”. Nej det gør ikke – det er lige så forkert og formørket som Sørine Gotfredsens.

(Oprindeligt bragt som debatindlæg i Berlingske Tidende d. 2.8. 2011)

4 kommentarer til “Gotfredsens formørkelse”

  1. Nu er det svært at forestille sig, at hun faktisk KAN – altså rødme – men det var forsøget værd. Goe pointer

  2. Hej!

    Mennesket ER en individ med egen tanker, evner og viljer. Men disse tanker, evner og viljer udgår fra menneskets kognitive opsätning – som er et, af den omgivende kultur, socialt konstrueret produkt. Man kan således ikke skille mennesket fra sin kulturelle/sociale kontekst.

    Jeg er enig i at kulturen ikke er en statisk foreteelse, men en dynamisk sådan. Og det er jo bare at acceptere at i enhver forandringssituation bliver der friktion mellem de bevarende kräfter og de oplösende – sådan er det og sådan vil det altid väre. Om ikke, skulle dette indebäre at mennesket har tabt sin vilje.

    Unödvendigt at her afslutningsvis pointere, at oplösende kräfter á la Brevik er en dybt tragisk misopfattelse af hvordan forandringer bör initieres og implementeres, men uanset dette, så er han også en individ med tanker, evner og vilje som er tilkommet i den sociale og kulturelle kontekst i hvilken han er opvokset.

Skriv en kommentar