Color-Ultron

Color-Ultron

Jeg har rodet lidt med et nyt objektiv. Det vil sige: helt nyt er det nu ikke. Det er en Color-Ultron 1.8 / 50 fra Voigtländer, et firma der blev grundlagt i Wien i 1756, hvilket efter sigende gør det til verdens ældste optiske varemærke.

Min optik er dog kun knap 40 år gammel. Den er fra en periode hvor Voigtländer var ejet af Rollei, men er baseret på et design fra Carl Zeiss, den tidligere ejer af mærket. På trods af sit navn og arv, er min optik dog fremstillet i Singapore, ikke i Tyskland.

Men den har alle de egenskaber som kendetegner en klassisk 50 mm optik fra film-æraen: lysstærk, skarp og en solid konstruktion i metal. Denne udgave er med M42 standard-gevind til montering. Den kan bruges på en moderne DSLR med bajonet-fatning, som min K-5 II, ved hjælp af en adapter – i dette tilfælde en M42 til K-mount.

Læs mere

Zeiss nu til Pentax

Carl Zeiss er en legendarisk tysk producent af kvalitetsoptik. Mens udviklingen er gået imod zoom og autofocus har Zeiss holdt fast i traditionen for manuellle optikker med fast brændvidde – lysstærke, velbyggede og af meget høj optisk kvalitet. I mange år har man også markedsført sine egne kameramærker som Contax (som nu er ophørt) og Zeiss Ikon (som netop er genopstået).

Læs mere

De gode, gamle 50’ere

På sin stærkt anbefalelsesværdige blog The Online Photographer har Mike Johnston i en række indlæg skrevet om de gode gamle 50’ere – altså objektiver med 50 mm brændvidde. En gang var 50’eren standardobjektivet, som sad på alle nyindkøbte spejlreflekskameraer. Nu om dage hedder et standardobjektiv typisk 18-50 mm, og den gode gamle faste 50’er er … Læs mere